Peter & Katherina

"De Unge Mødre"

I morgen finder jeg ud af, om jeg bliver smidt ud af skolen. Eller ”udmeldt” som de vil formulerer det.

Min skole (gælder måske alle VUC’ere i Danmark, I don’t know), har en irriterende sygdoms-politik. De gør det klart og tydeligt, at vi skal trodse sygdom og have fremmøde. Det lyder harmløst, men det betyder at der dukker syge elever op på skolen, HVER DAG, og udsætter andre for smitte - HVER DAG. Hvis man som barnløs og singlepige får en grim influenza, så har man kun sig selv. Men smitter man sådan en som mig, så smitter jeg resten af min familie, og så er vi ikke bare nedlagt i nogle dage, men på ubestemt tid. Jeg er pisse raj for sygdom, for sygdom = høj fraværsprocent.

 

Så længe min skole kører tingene på den her måde, så er vi on off syge og ekstra udsatte. Jeg har aldrig oplevet at vores familie har været så plaget af sygdom, som efter jeg startede ude på VUC her på Mors sad

 

(Indlæg fortsætter under annonce)


Jeg har drøftet det med ligestilling af barnløse og forældre ude på min skole med ledelsen, og svaret var at: ”Det skulle jeg have tænkt på inden jeg fik børn. Øget fravær er en konsekvens ved at have børn. ”

Men var det så ikke på tide at komme med en løsning, i stedet for en konklusion på en definition af tid og sted, som jeg ikke kan gøre noget ved her snart 13 år efter undfangelsen? smiley smiley

Jeg har et forslag, så hvis der sidder nogle vigtige hoveder og læser med, så vær sød at lytte til mig nu! :D

Lad være med at straffe studerende forældre for at være forældre? I kan ikke ligestille barnløse studerende med forældre.  Lad os med familier (eller syge elever, det er vel også fair) overgå til fjernstudie i de dage, hvor der er sygdom uden at blive straffet for det. Det ville være super dejligt! Takket være Systime, Padlet og Fronter (og internettet generelt), så har vi god mulighed for at følge med hjemmefra smiley

 

(Indlæg fortsætter under annonce)


Jeg er blandt de få der har lavet ALLE opgaver samt ekstra, og jeg er ret sikker på, at jeg er blandt de få der har fået så mange 10 taller. Og det er til trods for sygdom.

Foruden den ”almindelige” sygdom, som rammer hele min familie, så ved vores faste læsere at min ældste søn Mikkel har været opereret 2 gange pga. en tilbagevendende cyste. Mikkel er syg igen og skal på Aalborg sygehus i denne uge. Der har været mange dage, hvor det har været nødvendigt at være hjemme. Sådan er det når man har et sygt barn.

Nu må jeg desværre” slås” om retten til at gå i skole pga sygdom.

Jeg kan ikke garantere et stabilt fremmøde. Til gengæld kan jeg garantere øget fravær i og med at Mikkel skal på Aalborg sygehus i denne uge, og der er en rigtig go chance for at en fra familien bliver syge igen, pga den sygepolitik som skolerne har. Jeg ligger derfor i farezonen for at blive smidt ud. Jeg skal til møde med min studievejleder kl 10.30 i morgen formiddag. Så må vi se hvad der skal ske derfra….

 

(Indlæg fortsætter under annonce)


Jeg håber at de lader mig blive.. Jeg ved godt at jeg selv har valgt at blive mor.. Eller.. Det gjorde jeg faktisk ikke. Det gjorde mig og Mikkels biologiske far, men han forlod os og giftede sig med en anden. Det var ligesom ikke noget jeg kunne forudsige. Hvis vi havde forblevet sammen, så havde jeg måske haft en uddannelse for længe siden, who knows? Jeg ved bare at kærlighed, opbakning og et stærkt netværk gør en verden til forskel, og alt det blev flået væk fra mig. Det er ikke os alle der er lige heldige, eller træffer de bedste beslutninger på det bedste tidspunkt. Vær sød at hjælpe studerende forældre i stedet for det her. Føler jeg bliver straffet, og helt ærligt så vil jeg bare videre med mit liv.

Ønsk mig held og lykke i morgen heart

 

/Katherina