Peter & Katherina

"De Unge Mødre"

Som mange af jer ved, så startede jeg i skole sidste sommer. Mine papirer er snart 15 år gamle, så jeg er startet helt fra bunden, og gør mit bedste for at blive uddannelsesparat smiley

Lederen og studievejlederen har fortalt mig, at mit liv havde været lettere, hvis jeg havde valgt en abort dengang jeg var teenager. De elever der er forældre må ”bare tage sig ekstra sammen”, og dukke op selvom de er syge, for det er en af konsekvenserne ved at have levet livet i den ”forkerte” rækkefølge.

 

(Indlæg fortsætter under annonce)


Superdejligt at få den slags at vide. Altså. Det er jo ikke fordi at jeg ikke har opdaget, at den her rækkefølge var enormt besværlig og fyldt med kampe, som normale teenagere ikke skulle stå til ansvar overfor? smiley Tror at de fleste teenage mødre kan skrive under på, at de godt er klar over livet havde været lettere, hvis de havde fået deres uddannelse først.

Jeg prøver i det mindste at ændre på fremtiden. Jeg ved godt at jeg har været langsom om at genvinde troen på mig selv når det kommer til studier, men here I am. I håbet om en bedre fremtid, så forsøger jeg at gøre mit bedste.  Jeg har jo ligesom ikke mulighed for, at nulstille det hele som en tamagotchi vel smiley

 

(Indlæg fortsætter under annonce)


Jeg klarer mig godt i 3 ud af 4 fag. Det 4 fag er matematik, og det er faktisk grunden til at jeg aldrig kom videre. Jeg fik at vide at hvis ikke jeg kunne matematik, så kunne jeg ikke blive til noget. Dømmende seers mobberi, har i tidens løb fået mig til at tro på meget af det lort der blev skrevet. Til sidst var jeg overbevist om at jeg var håbløs.

I mandags endte jeg rent faktisk med at forstå en ligning! Ikke takket være min lærer, men takket være Sabrina. Det er virkelig en dejlig fornemmelse at gå fra en matematiktime, og føle at man har lært noget! Så det ser lidt lysere ud nu, i forhold til tidligere smiley  Andre der var piv-ringe til matematik, men som stadig fik en uddannelse? Får 10 i alle de andre fag, men når det handler om matematik, så står min hjerne hurtigere af, end den tid det tager at lave popkorn i mikroovnen.

Jeg bliver ved med at forsøge, og jeg bliver ved med at begå nye fejl. Men jeg bliver ved smiley

 

/Katherina